Kl. 00.29 – Søndag 31. maj 2015
Så gik den sidste båd nr. 29 “Liberty” en L-23 fra Skanderborg over målstregen i godt humør og afslutter således Palby Fyn Cup 2015.
Den 26. sejlads blev én af de sejladser vi husker, hvor grej og mandskab blev godt udfordret af vind og vejr.
Trods både regn, hagl, torden, vindstille, sol og blæst har sejlerne været ved godt mod, når de er kommet i havn og meldt deres ankomst i bureauet.
Der var tilmeldt 310 både og 273 både kom til start. Undervejs udgik 115 og 158 både har dermed gennemført sejladsen.
Alle har kunnet følge sejladsen på Trac-trac, som har virket perfekt og erstattet sms-meldepunkterne og har gjort det ekstra spændende for landkrabberne.

Den hurtigste flerskrogsbåd blev nr. 303 Dragonfire – One-off28 i tiden 18:41:27 t.
Den hurtigste kølbåd blev nr. 265 – Essexgirl – Oyster One-off 46 i tiden 21:19:15 t.
Den bedst placerede båd overalt:
Nr. 107 – Sort sol – Scan-kap 99 med præmietid på 1:4:38:12
Der var tilmeldt 10 doublehanded og 2 både gennemførte
Nr. 98. – Kaliff – Dehler 34 – i tiden 28:26:08 t.
Nr. 308 – Kraken – X332 – i tiden 25:33:13 t.

Der har været masser af aktivitet på havn og marina. Mange har lagt vejen forbi de forskellige stande på forpladsen foran sejlklubben, hvor der var gode tilbud til sejlerne og lørdag blev de overtaget af lokale handlende som kunne tilbyde Nordfynske fristelser.
TV2-vejret har sendt herfra alle dage og som noget nyt i år, har der været opsat en storskærm, hvor man har kunne følge starterne, læse sidste nyt fra sejladsen, samt se de sidste nyheder indenfor elektronik og maritimt udstyr.

Bogense Sejlklub takker sammen med deres hovedsponsor Palby Marine for en forrygende sejlads omkring Fyn.
Tak til alle deltagere, hjælpere og vores mange gode sponsorer.

Vi ses i Bogense igen til Palby Fyn Cup 2016 den 27.- 29. maj 2016

Kl. 23.00 – Lørdag 30. maj 2015
Nr. 33 “Annie 2” fra Bogense er gået i mål kl. 22.22 og nr. 41 “Pinafore” fra Hou kl. 22.44.
I sejlklubben hygger vi os og venter på den sidste båd

Kl. 21.00 – Lørdag 30. maj 2015
Kl. 20.58 gik deltager nr. 15 “Sindbad” – over målstregen og der mangler nu 3 både.
Godt kæmpet af de sidste både som holder ud trods regn og rusk

Kl. 20.00 – Lørdag 30. maj 2015
Der mangler nu kun 4 både i mål og de sidste både ligger ud for Flyvesandet
En kraftig regnbyge passerer netop Bogense og trækker ekstra kræfter ud af sejlerne.

Kl. 18:00 – Lørdag 30. maj 2015
Så mangler vi at få 13 både i mål.
De sidste både er søgt ind om land vest for Fyns Hoved for at få lidt læ.
Vinden uden for Bogense havn har lagt sig lidt, til glæde for de sidste trætte sejlere der er på vej

Kl. 16.40 – Lørdag 30. maj 2015
Der er nu 134 både i mål og vi mangler 34 både.
Der er god stemning på havn og marina. Børnene har hygget sig med bla.optimistjollesimulatoren på forpladsen og med brandbilen, der står ved forplejningsteltet, hvor man har kunne komme op i deres lift og se hele arangementet lidt fra oven.

Kl. 15.55 – Lørdag 30. maj 2015
Der er 114 både i mål. De sidste 45 der mangler, ligger fra Flyvesandet, Æbelø og på vej i mål. Der er varm suppe i teltet, til de forblæste sejlere, når de kommer i havn
Solen skinner og der er god aktivitet på havnen og i boderne.
Der er gang i teltet, hvor Rock Nalle har givet den fuld gas

Kl. 15.00 – Lørdag 30. maj 2015
Vi har nu fået 91 både i mål og vi har 110 udgåede både

Kl. 14.00 – Lørdag 30. maj 2015
Vi har nu fået 69 både i mål, trætte mænd og kvinder

Kl. 13.15 – Lørdag 30. maj 2015
Der er nu kommet 54 både i havn for en god vind og der slappes af i bådene i havn og Marina.
Vi mangler at få 108 både i mål og hovedfeltet ligger mellem Fyns Hoved og Æbelø. De sidste både lukker feltet ved Sprogø.
Vejrudsigten melder om en anelse opfriskende drejende til SV og senere S.

Kl. 12.50 – Lørdag 30. maj 2015
Vi har nu 40 både i mål og de kommer som “perler” på en snor mod målstregen nu. Masser af vind har de også.

Kl. 11.20 – Lørdag 30. maj 2015
Vi har nu 17 både i mål og der er desværre stadig både der udgår. Pt. 103 både.
Hovedfeltet ligger fra Fyens Hoved til Æbelø. På havnen er der livlig aktivitet i frisk vind og solskin, med Havne-marked hvor der er forskellige boder.

Kl. 10.45 – Lørdag 30. maj 2015
Første kølbåd i mål: delt-nr. 265 – Essex Girl kl. 10.34. Vi har nu 7 både i mål.

Kl. 10.30 – Lørdag 30. maj 2015
Næste båd i mål: delt-nr. 294 – Skagerrak III kl. 10.14. Der er flere både i sigte mod Æbelø

Kl. 09.10 – Lørdag 30. maj 2015
Der er pt. udgået 91 både. Der er en del materielle skader men ingen alvorlige personskader. Hovedfeltet ligger mellem Sprogø og Fyns Hoved. Vinden derude er 10-12 m/s fra vest.

Kl. 08.26 – Lørdag 30. maj 2015
Så fik vi første båd i mål: delt-nr. 303 – Dragonfire, skipper Jens Quorning, med en sejltid på 18 t. – 41 min. – 27 sek.

Kl. 06.40 – Lørdag 30. maj 2015
Kl. 06.34 passerede den første kølbåd delt. 261 “Flo-jo” Fyns-hoved, logger 8,4 knob
og har nu en sidste hård tur på kryds forude mod Æbelø.
Vinden er stadig hård i Storebælt og i det sydfynske.
80 både er pt. meldt udgået og med de 37 der ikke startede, er der 193 både der stadig er på vej rundt om Fyn.

FØLG BÅDENE RUNDT OM FYN PÅ TRAC-TRAC
Hvis man her undrer sig over bådenes placering i deres løb, er det fordi nogle både har sejlet uden om de indsatte meldepunkter i Trac-trac.

Kl. 05.40 – Lørdag 30. maj 2015
Delt. 303 – Dragonfire har passeret Fyns Hoved kl. 05.22 og lokker 15 knob., skarpt forfulgt af “Today”
Hovedfeltet er nu på vej mod Sprogø

Kl. 05.00 – Lørdag 30. maj 2015
De første kølbåde har passeret Storebæltsbroen omkring kl. 04.19.
Vinden er stadig hård og de forreste både er på vej mod Fyns Hoved.
På nuværende tidspunkt er der udgået 66 både, men ingen på grund af alvorlige skader.
Her i sejlklubben følger vi bådene intens på Trac-Trac og holder øje med vejrmeldingerne, som ser ud til at holde hvad de lover om yderligere opfriskende vind, drejende til Vest, som vil give sejlerne det lovede kryds over Nordfyn.

Kl. 04.00 – Lørdag 30. maj 2015
Den næste flerskrogsbåd der netop har passeret Storebæltsbroen er den svenske “Today”.
Der meldes om 15-18 m/s i Storebælt fra S – SØ, så grej og mandskab bliver virkelig udfordret.
Marinehjemmeværnsfartøjet 817 har forladt Svendborg og sejler ud i Storebælt.
188 både har på nuværende tidspunkt passeret Svendborg.

Kl. 03.40 – Lørdag 30. maj 2015
Dragonfire har netop passeret Storebæltsbroen og logger 12,4 knob.
De forreste kølbåde ligger nord for Langeland og der er meldinger om meget vind i Storebælt.
Hovedfeltet ligger omkring Thurø Rev og er således halvvejs rundt om Fyn.
Der er udgået 60 både på nuværende tidspunkt.

Kl. 02.45 – Lørdag 30. maj 2015
Så har Dragonfire passeret Thurø rev kl. 01.44 med 15 knob
De to første kølbåde Min Ide H og pigebåden Tutima har begge passeret Svendborg hhv. 01.32 og 01.33, godt efterfulgt af Essex girl kl. 01.36
02.30 58 både har passeret Svendborg
02.45 Hovedfeltet ligger i Svendborg

Kl. 01.20 – Lørdag 30. maj 2015
Dragonfire har passeret Svendborgsund broen kl.0.47. Godt efterfulgt af Today, der ligger ud for Lehnskov pynt kl. 0.47.
De to første kølbåde Pigebåden Tutima og Min Ide H ligger tæt med 100m imellem kl. 0.48. De bliver godt efterfulgt af turbåden Lapislazuli, der ligger ca ½ sømil efter kl. 0.48
Hovedfeltet ligger omkring Lyø kl. 01.07
Vinden er i SSØ 5-10 m/s

Kl. 23.45 – Fredag 29. maj 2015
Første flerskrogsbåd delt.nr. 303 Dragonfire med Jens Quorning ved Svelmø kl. 23.30
Første tursejler delt.nr. 16 First 456 Lapislazuli med Jesper Petersen nord for Avernakø kl. 23.30
Første kølbåd kapsejler delt.nr. 264 Landmark 43 Min ide H med Thomas Lund Hansen nord for Avernakø kl. 23.30
Sidste kølbåd ligger ud for Brandsø kl. 23.30
185 både er passeret Helnæs og 50 både er udgået.

Kl. 22.00 – Fredag 29. maj 2015
Kølbåd Min Ide H er nu forrest.
Dragonfire og Lapislazuli ligger ved Lyø
Vinden er svag.Der er pt. udgået 41 både.

Kl. 20.45 – Fredag 29. maj 2015
Kølbåd Explorer og flerskrogsbåden Dragonfire ligger forrest og er nået til Helnæs.
Tursejleren Lapislazuli ligger forrest og er nået Horne Land.
Hovedfeltet strækker sig fra Bogø til Assens. Der er pt. udgået 35 både.

Kl. 18.30 – Fredag 29. maj 2015
Explorer kapsejler og tursejler Lapislazuli ligger stadig forrest i feltet nord for Helnæs. Vinden er tiltagende over natten. Der er pt. 23 både udgået.

Kl. 17.00 – Fredag 29. maj 2015
Explorer kapsejler er nu syd for Brandsø og tursejler Lapislazuli er ved Assens. Hovedfeltet ligger omkring Fænø. Der er 16 både meldt udgået pt.

Kl. 16.00 – Fredag 29. maj 2015
Start nr. 37 Explorer kapsejler, ligger forest i feltet, ved Stenderuphage og Brandsø.
Tursejler Lapislazuli ligger fortsat forest i feltet lige før Baagø. Det ser ud til, at den er kommet rigtig godt fra start.
Resten af feltet ligger fra den gl. lillebæltsbro og på vej ud gennem bæltet.

Kl. 15.00 – Fredag 29. maj 2015
Der har været kraftige byger i Lillebælt, og 4 både er udgået.
Forreste båd er Delt. nr. 16 – en First 456 Lapislazuli og en af turbådene ligger mellem Stenderup Hage og Brandsø.
Resten af feltet ligger nu i Lillebælt, så det er flot med sejlene.

FØLG BÅDENE RUNDT OM FYN PÅ TRAC-TRAC

Kl. 14.00 – Fredag 29. maj 2015
Så er alle bådene kommet godt fra start med flerskrogsbådene i sidste start kl. 14.45.
Som lovet er vinden aftaget lidt, til 4-6 m/s.
37 både, er ikke startet.
Første båd passeret den gl. lillebæltsbro kl. 13.22

Kl. 13.00 – Fredag 29. maj 2015
Live-TV fra starterne kører nu og kan ses her på siden eller på storskærm foran sejlklubben på marinaen.
Der er en del både som har valgt ikke at starte og nogle der ikke har hentet deres startnumre.

Kl. 11.30 – Fredag 29. maj 2015
De første starter ved Palby Fyn Cup 2015 er netop skudt i gang og uden nogen tyvstarter ind til videre, bliver bådene sendt mod Lillebælt. Der var en del springende vind på et tidspunkt, men vinden ligger nu i SV omkring 8 m/s.

FØLG BÅDENE RUNDT OM FYN PÅ TRAC-TRAC

Kl. 9.30 – Fredag 29. maj 2015
Skippermødet er netop afviklet med højt humør på kajen
Stævneleder Poul Erik Nielsen bød velkommen til den 26. sejlads omkring Fyn og kunne dele sin glæde over den positive stigning på 40 flere tilmeldte både siden sidste år.
Han kunne fortælle at trods den lidt udfordrende vejrudsigt, bliver sejladsen afviklet vanen tro med Fyn om bagbord og bådene sendt mod Lillebælt, med første start kl. 11.00

Derefter gav han ordet til Nordfyn Kommunes borgmester Morten Andersen, som ønskede alle sejlere en god tur og takkede Bogense Sejlklub og Palby Marine, for det store arbejde de lægger i dette flotte arrangement, som trækker mange sejlere til Bogense.
Anders Brandt fra TV2 vejret fortalte om vejret det kommende døgn, som byder på god vind fra forskellige retninger, som vil give meget kryds rundt om Fyn.

Alle deltagere ønskes rigtig god vind rundt om Fyn

FØLG STARTERNE FRA LAND
Der er i år opsat en 16 kvm storskærm foran Bogense Sejlklub, hvor man kan følge starterne og sidste nyt om sejladsen.

Lodtrækningspræmier på skippermødet
Blandt fremmødte skippere blev følgende udtrukket:
Nr. 172 – Freedom – Steen Sparsø – Skærbæk – ABS Værktøjskuffert fra Kraftværk
Nr. 22 – Lømmel – Bent Jensen – Lynæs – VHF-Radio m. GPS / AIS fra Raymarine
Nr. 146 – Frisbæx – Jens F. Sørensen – Århus – GPS Tracker/alarm fra Yachtsafe
Nr. 88 – Friti – Christian Rothe – Hou – 2 stk. Team Polo fra Pelle P
Nr. 109 – Ruth – Michael Ohm – NSK – 2 stk. Team Polo fra Pelle P
Nr. 266 – Tutima – Kirsten Harmstorf – Mühlenberger – Penta 55 Armbåndsur fra Barigo
Nr. 80 – Nanok – Mark Christensen – Struer – 2.bl. Gori Foldepropel fra GoriPropeller

Kl. 8.30 – Fredag 29. maj 2015
Skippermøde kl. 9.00
TV2 vejret som er i Bogense under stævnet melder om 5-8 m/s fra SV under starterne
I eftermiddag 4-6 m/s fra SV med med byger med meget kraftige vindstød. I aften drejende 5-8 m/s fra S-SØ. I nat opfriskende 8-10 m/s og senere drejende til SV 8-12 m/s. I morgen tidlig drejende til V 8-12 m/s.

Kl. 07.00 – Fredag 29. maj 2015
Godmorgen til alle sejlere og landkrabber herfra sejlklubben, hvor der er let sol og 3-4 m/s fra syd. Der er allerede god aktivitet i forplejningsteltet og der klargøres til skippermødet kl. 9.00.
Vejrudsigten lover tiltagende vind fra SV drejende S – SØ og byger med kraftig vind.
Kig ud på forpladsen foran Sejlklubben, hvor der er masser af aktivitet i løbet af formiddagen.

Kl. 21.45 – Torsdag 28. maj 2015
Sejlerne hygger sig i teltet i ly for vinden og i burauet er der nu udleveret 210 skilte. Vi siger godnat herfra og starter op igen i morgen tidlig.

Kl. 19.45 – Torsdag 28. maj 2015
Der er stadig livlig aktivitet på havnen, og der kommer stadig både til havnen i det friske vejr. Det blæser ca. 11 m/s fra SV. Der er pt. udleveret 155 skilte og sejlerne glæder sig til sejlladsen i morgen.

Kl. 17.50 – Torsdag 28. maj 2015
Der er mange forventningsfulde sejlere på havnen og vi kan se på tilmeldingerne, at der er en del tyskere og svenskere, der “nyder” det danske friske sommervejr.
Blandt de deltagende både er der 18 tursejlere, 20 udenlandske, 10 dobb.hand og 31 flerskrogsbåde.
82 deltager har tjekket ind til morgendagens sejllads.

Kl. 16.30 – Torsdag 28. maj 2015
Der er en god vind ca. 11 m/s fra SV på havn og marina, men humøret er i top.
Mange både er på vej mod Bogense og melder om en meget frisk tur. De første sejlere har været i bureauet og hentet startnumre og fået udleveret morgenmadsbilleter.
I forplejningsteltet er man ved at gøre klar til “Byens bedste bøffer kl. 18.00

Det er i år den 26. kapsejlads rundt om Fyn og der er tilmeldt 310 både. En fremgang i forhold til de senere år, hvilket selvfølgelig glæder arrangørerne. Bogense Sejlklub og Palby Marine ønsker sammen med deres partnere og sponsorer alle sejlere god tur mod Bogense Marina, hvor der er lagt op til en spændende weekend både på land og på vand.

På Marinaen vil der weekenden igennem være mange stande, hvor det er muligt at gøre en god handel og på vandet er der lagt op til en spændende dyst, da vejrguderne lover en god frisk vind.
Alle både har igen i år trackere ombord, så du kan følge sejladsen her på siden.

FØLG STARTERNE FRA LAND
Der er i år opsat en 16 kvm storskærm foran Bogense Sejlklub, hvor man kan følge starterne og sidste nyt om sejladsen.

VI SES I BOGENSE