Så er der kommet endnu en båd i mål. Det er tursejleren “Abelone” En Halberg Rassy 352 fra Aarøsund Bådelaug. Der er nu to både tilbage i sejladsen, som ikke har passeret mållinjen. Den ene ligger i Middelfart Marina og da det er en tursejler er det tilladt at søge havn og så sejle videre når de skønner det. Derudover er der endnu en i Svendborg, som ikke har meldt sig udgået, men det er tvivlsomt, om de når mål inden tidsfristen.

Det er trætte men seje sejlere der kommer ind i bureauet efter turen omkring Fyn og de nyder den varme tiltrængte suppe.